lørdag den 31. august 2013

Dage i Cali

Fra onsdag til lørdag har jeg boet hos min storebror, Mateo, i Cali. Byen er enorm enorm, med mere eller mindre 3 millioner indbyggere, trafikken er vanvittigt og husene står så langt øjet rækker.

En aften tog Mateo og to af hans venner, Samuel og Luis, mig med op til et pizzeria på et bjerg. Synet var vidunderligt! Helt hypnotiserende var det at stirre ud over de milliarder af glimtrende og blinkende lys fra kæmpe byen Cali. Lysene funklede mod en kulsort nattehimmel.
Untitled
Untitled
Den ene halvdel er klassisk, skinke og champignon, den anden side væmmes jeg noget over. En slags banan og bacon er simpelthent for underligt på pizza..
Untitled

På vej ind i byen vinkede politiet os ind til siden. I mange storbyer - min familie oplevede det også i Mexico City for mange år siden - er der hver ugedag 2 endetal på nummerpladerne der ikke må køre ind i byen før efter kl. 20, for at mindske trafikken i byen.
Så i vejkanten tilbragte vi en time - og mindsandten om min 7-kabale for en gang skyld gik op!
Untitled
Untitled
Jeg lærte dem også korspillet Olsen. Det er hyggeligt at spille; specielt at lære hinanden spil, da der oftes laves fejl eller man ikke helt fanger reglerne på et nyt sprog, og kan grine sammen af det.
Her spiller vi 'parques', der minder om en mere advanceret version af Ludo.
Untitled
Untitled
Untitled
Om aftenen tog Mateo, hans kæreste Ana Maria og jeg i biografen :-) Vi så 'Now you see me' (The Illusionists) der helt bestemt er et besøg værd. Hov, og så kom jeg til at spise en stor popkorn med smørovertræk, men det smagte bare for lækkert. Jeg vejede op for det ved at tage trapperne i stedet for rulletrapperne på vej ud af biografen..
Untitled
Trailer: www.youtube.com/watch?v=4OtM9j2lcUA

Mateo og Ana Maria går på samme universitet, og jeg tog med for at opleve det. Universitet er enormt, med kæmpe sportsområde, flere kantiner, en lille sø og store afdelinger til de forskellige uddannelser.
Jeg deltog i engelsk undervisning på et niveau der føltes som 6. klasse i Danmark. De er ikke særlig skarpe til engelsk her og de slik-proppende munde i klasselokalet lærte den dag om forskellige spørgeord.
Untitled
Untitled Untitled
Untitled

Mateo er skøn, og dagene hos ham har været så hyggelige.
Da vi drønede langs vejene til Tuluá, var det først efter et (mini-feriens 2.) smut forbi MacDriveThrough.
Untitled
Og sådan spiser man fritter og kører samtidig.
Untitled

Ingen kommentarer: