tirsdag den 18. februar 2014

Vinterbadning, brrr

Jeg har vinterbadet to gange: Første gang måtte jeg holde mine efterskolevenner i hånden for at hoppe i Vejle Fjord i vinterhalvåret, men så blev vi heller ikke i det kolde vand for længe.
En helt anden sag var det, da jeg i dag skulle have vasket håret under et brusende isvandfald på et badeværelse i Colombia. Men stikker man én fod ind ad gangen, holder vejret og ikke hviner alt for højt hvis vandet rammer ryggen, kan man klare det uden de værste forfrysninger.. nej, der er ikke varmt vand i mit nye hjem, så jeg bliver nok set med fedtet hår fra nu af!

lørdag den 15. februar 2014

VERDENS STØRSTE TAK, KRAM OG SMÆKKYS I RETNINGEN AF DK

TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK – TAK 
Glædesdans. Hoppen rundt på gulvet. Smil op til begge ører.

Lykken er at få post. At kramme en kuvert, læse afsendingsadressen og kramme det en ekstra gang. Ja, det bedste i verden er at få breve og pakker. Af hjertet tak.
Rigtig mange af brevene er læst med tårer i øjnene. Undskyld sproget, men for helvede hvor jeg savner jer venner. Det betyder så meget at I har taget jer tiden til at sende en hilsen. Det varmer helt indeni.
Jeg var lidt bange for hvad der kunne ske, hvis man forlod sine venner i et helt år. Men det ser ud til at svaret er, at man såmænd  bare kommer til at savne dem nok så meget. Også et tak til alle de beskeder og hilsner der er kommet på facebook!

De fleste god jul-breve er ankommet efter jul, men også god bagjul til jer :-) 

Jeg har læst hver og et af mine breve igennem et halv dusin gange. Glæde glæde glæde.

lørdag den 1. februar 2014

Helt anerledes: Juleaften, julefrokost og nytår

Nu det jul igen og nu det jul igen og... vent, hvorfor er mit juletræ i plastik?
Untitled
Allerede i de sidste dage i november dukkede min tante op med 7-8 flyttekasser fyldt med julepynt, plastikgran, plastiksommerfugle, plastikblade og alt muligt andet plastik julet
UntitledUntitled
Jul for alle pengene
Untitled
Min lille samling af dejlig dansk jul! Gaver fra familien i Sinding og faster og onkel; fantastisk at I begge har været i H&M, en butik jeg savner herovre kan I tro!
Alle de små pakker, kalenderlys og chokoladekalender er fra min pakkekalender, lavet af alle mine mødre fra Siimvej. Mange tak til alle for at bringe julestemningen til Colombia!
Untitled
Julelys i Tuluá. I en af parkerne var der filmfigurer. Her er fra Shrek, og under ses heksen fra Snehvide "lille spejl på væggen der.."
UntitledUntitledUntitled
Men lysene langs floden var helt spektakulære 
UntitledUntitledUntitled
Haha, de er så søde :-) Der blev diskuteret hvor mamas briller skulle sidde og opstilling til julebillede.
Untitled
Vores trøjer former det colombianske flag!
Untitled
Hver dag i de 9 dage op til juleaften holder colombianerne novenas, hvor familie og venner samles, spiser og synger katolske julesange. Jeg ville vise den danske version; så lille juleaften inviterede jeg til julefrokost! En hel dag i køkkenet med min lillebror og fætter som de små hjælpere. 
UntitledUntitled
Alle flokkes om frikadellerne!
Frikadeller, kartofler i både, frisk salat, guacamole (á la min mor) og havregrynskugler og pandekager til dessert
Untitled
Ingen julefrokost uden pakkeleg! Colombianerne er vilde med ideen
Untitled
Untitled
Mine tre værtsfamilier + lidt udvidet familie, og så selvfølgelig Abbey, min amerikanske veninde
Untitled
Juleaften startede rigtig hyggeligt med at spise frokost med mine venner fra skolen. Bagefter tog vi til en spillehal hvor mine venner dansede amok. De var ikke rigtig i julehumør men vi hyggede os. Det var kun starten på en lang og god jul!
Da jeg kom hjem skypede jeg med familien i Danmark - det var umuligt at holde tårerne tilbage da jeg så dem alle samlet. Men der venter mig en masse traditionelle jul fremover.
Untitled
Jeg var i udendørskirke hen på den lune aften. Præsten tændte et lys, og ilden fra det gik fra lys til lys indtil gamle som unge stod med et tændt lys. Smukt.
Untitled
Yaneth og Chucho, mine søde tredje værtsforældre
Gracias a Dios por todoFeliz navidad
De har en spansk sang med melodien til "Glade jul", så jeg sang den danske tekst så godt jeg kunne huske den :-)
Untitled
William og Norma, se hvor dejlige de er :-)
Juleaften var med hele Normas familie hos min tante. Der var hele aftenen fyldte glas, og min bedstemor endte med at underholde hele selskabet!
UntitledUntitled
Min bror har for år siden været udvekslingsstudent i Danmark, så i barskabet fandt jeg Ålborg akvavit!
Untitled
Vi var hjemme igen ved 2-tiden, og så skulle familien selvfølgelig rundt om juletræet! Da de ikke kendte til de danske julesange, måtte jeg synge solo.
Untitled
Vi åbnede gaver, kastede med gavepapir og grinte. Juleaften var i det skønneste selskab. Ved 3-tiden havde vi pakket gaver op, spist nogle af mine hjemmelavede pebernødder, og jeg tænkte, at nu måtte vi komme i seng. Men i stedet tog min storebror, hans kæreste Ana og jeg videre i byen!
Først kl. 7 om morgenen, efter solen var stået op, var jeg tilbage i min seng. Med ømme fødder af at danse salsa og med et smil på læben..
Feliz navidad de la familia Alvis Rojas <3
Min søde familie den 24. december. Jeg har været så heldig!
Untitled
Nytårsaften: kusiner, tanter, onkler, bedsteforældre og mine forældre til nytår hos min tante.
Tidligere på dagen - kl. 18 colombiansk tid, kl. 24 dansk tid - skypede jeg med Hannah (dansk udvekslingsstudent i Medellin) og vi hoppede sammen ind i det nye år fra hver vores stol
Untitled
Champagne i den ene hånd, og 12 druer i den anden. Én for hver måned som skulle give mig et lykkebringende 2014. Jeg hoppede (med både druer og champagne i favnen) selvfølgelig også ned fra en stol midnat. Jeg fik desværre ikke lokket colombianerne med, men de stirrede godt nok noget på hende udlændingen!