onsdag den 14. august 2013

Dansk jord under fødderne - lidt endnu

Her i ugen op til er der selvfølgelig 117 ting, der skal ordnes i sidste øjeblik! Så imens min Skanderborg Gymnasie-klasse er startet i 2.g, render jeg til tandlæge, i banken, i butikker og prøver at pakke mit liv ned i en 23 kg. kuffert og en 10 kg. håndbagage.
I morges vågnede jeg med tanken, "I dag er det min sidste onsdag inden jeg rejser..", og sådan har det være den sidste uges tid - dagene flyver afsted!

Kl. 19.05 på tirsdag lander mit fly i lufthavnen i Cali. Derfra er der omkring en times kørsel til min værtsby, Tulua. Men jeg skal først møde min værstfamilie efter en 18 timers rejse med mellemlanding i både Paris og Bogota. Jeg har været meget i kontakt med dem, så nu bliver det spændende at se dem.

Onsdag aften var mine forældre og jeg til Rotary møde. Axel, der lige er hjemvendt, holdte præsentation af hans år i Ecuador - nabolandet til Colombia. Ved samme lejlighed fik jeg sagt et sidste tak til klubben før afrejse og gav mit løfte på, at jeg sender et postkort ;-)

axel præsentation-25
Ole Mølgaard, min fantastiske counsellor, fik også et sidste farvel knus. 

Untitled
'Bannere' fra Ry Rotary Klub. De fungerer lidt som udvekslingsstudenternes pins, med at man bytter, ikke med andre udvekslingsstudenter, men med andre klubber.

Jeg synes, at det sidste år er fløjet afsted - og næste år bliver nok ingen undtagelse! Pludselig er der kun en uge - ikke engang - men under en uge til flyet letter. Min mave kan snart ikke rumme flere sommerfugle! 

Ingen kommentarer: