Torsdagen forinden cyklede Arvid, Gustav og jeg fra Ry til Galten for at kramme farfar på gensyn.
Et sidste billede med familien foran huset på Siimvej.
Vi skulle møde i lufthavnen tre timer før afgang, så kl. 4 om morgenen tirsdag stod en træt familien Gammelgaard, klar til at sende mig afsted.
Med 22,6 kg. i kufferten og 8,2 kg. i håndbagagen (rygsækken) holdte jeg mig indenfor kravene ;-)
Efter afskedstårer i lufthavnen og et sidste luftkys begyndte en meget lang rejse.
Flyveturen fra Kastrup til Paris på ca. to timer var en smuttur i forhold til den ti en halv timers rejse over Atlanten, fra Paris til Bogota (hovedstaden i Colombia).
Tiden gik dog, med dårlig fly-mad, flimrende skærm og min nye e-bogslæser som underholdning.
Da vi nærmede os Bogota var klokken en time mere end forventet, og vi havde travlt for at nå hver vores indenrigsfly! Jeg spurgte stewardesserne, med mit bedste Rotary-smil, om vi på nogenmåde kunne komme ud hurtigere, da vi var placeret bagerst. Med lidt små-piger-alene-i-verden-våde-øjne endte vi med at stå klar ved udgangen, da vi gik af flyet. Derefter løb vi gennem lufthavnen, hastede igennem immigration og et farvel til hinanden - kun for at opdage at tidsforskellen ikke er 6 men 7 timer, og vi derfor skulle vente i lufthavnen. Den sidste flyrejse til familierne var vi i tre forskellige fly - jeg sammen med Stine.
Først i det sidste fly ramte det mig, hvad jeg egentligt er hoppet ud i og det var en meget følelsesturbulens time mod Cali. Her mødtes jeg af familien Alvis; Norma, William y Mateo (Mate på 20) der stod med flag og skilt og omfavnede mig med kindkys og knus.
Derefter tog vi ud og spise med værtsfamilie #2, der har en datter, Laura, på 19, og så kom jeg endelig i seng - godt kvæstet efter en lang lang rejse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar