onsdag den 14. august 2013

Afrejsebriefing og forberedelse

Fra d. 6. til d. 8 juli var jeg til Rotarys Afrejsebriefing på Nørgårds Højskole i Bjerringbro.
Weekenden var fyldt med workshops hvor vi blev forberedt med taleteknikker (i forbindelse med kommende foredrag om DK), Facebook brug, kulturchok og meget andet.
Jeg boede på værelse med to andre der skal til Sydamerika, Mette og Sine Ellen, to rigtig søde piger, så nætterne gik med at snakke om alt om værtsfamilier og forventninger. Sine Ellen skal til Mexico, og man kan følge hendes blog her.

afrejsebriefing 13-14-5
Disse tre dejlige damer er mine rejsekammerater til Colombia. Vi er de fire eneste danskere i Colombia 13/14, og skal altså selv skifte fly og fare rundt i verdens lufthavne. Ved min side står Hannah og dernæst Stine og Sofie.
Vi har snakket meget sammen igennem foråret, så det bliver godt med nogle kendte ansigter i flyveren mod et fremmed land :-)

Hannah og Sofie skal desværre bo relativt langt fra mig, men Stine bor i Cali, den nærmeste storby fra hvor jeg bor, ca. en times kørsel.

Nogle dage efter Afrejsebriefing ankom mit visum med posten fra den Colombianske Ambassade i Stockholm - en kæmpe lettelse efter en MASSE besværligt papirarbejde. 

I løbet af sommerferien har jeg forberedt mig så godt som muligt. Jeg har sigtet efter at bruge minimum en halv time på at øve spansk hver dag, på hjemmesiden Duolingo.
Derudover har jeg, med skiftevis min kusine Rikke Gammelgaard og min mors hjælp, lavet mine egne pins. Det er kutyme at bytte pins hver gang man møder en udvekslingsstudent :-)
Fotografi den 05-08-13 kl. 15.26 #2
Vi fik udleveret en pose pins med vikinger og danske flag af Rotary på Afrejsebriefing; jeg ville dog helst lave mine egne. Både fordi det var hyggeligt at fumle med, men specielt fordi der står mit navn på, så udvekslingsstudenterne kan huske hvorfra de har denne pin. Så vi gik i krig med tuscher, klar lak, super lim og sikkerhedsnåle!

Vi fik lavet 128 stks.!


2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvordan har du lavet dine pins? :-) Jeg skal selv afsted med Rotary her til August :-)

Sissel sagde ...

Hej Stine! Undskyld så sent svar, jeg har ikke været nok på min mail i sommerferien. Det er nok lige opover at du skal afsted, og jeg ønsker dig et helt sindsygt vildt godt år, med de op- og nedture og kæmpe oplevelser der hører med :-)

De pins der er på billedet, er dem der virkede bedst. Det er flag til borddækning (kan købes i supermarkeder eller hobbyforretninger for billige penge). Jeg skrev mit navn på og lakerede dem med klar neglelak. Efter de tørrede limede jeg en sikkerhedsnål bagpå, vupti!

Et andet forsøg var at lave flag i perleplader. Det tog hundrede år og blev virkelig fint, men limen hang ikke ordenligt ved. Held og lykke med pins og eventyr!