Et væld af oplevelser

Ondag, aftenen efter jeg ankom, var jeg til (et noget anerledes!) Rotary møde. Alle snakkede i munden på hinanden, grinte, klappede og den sang vi startede ud med at synge (måske nationalsangen?) var med en YouTube video for fuld lydstyrke i baggrunden! Mødet var meget afslappet, folk mødte ind når de ville og mobilerne ringede på skift (alle ringer konstant i Colombia) hvor man bare blev siddende og snakkede i telefon under mødet. Men det var virkelig muntert :-)

William, min værtsfar, er også president i min Rotary klub, Tuluá El Lago.

Her står vi med gaven fra Ry Rotaryklub :-)

Vi var ude og handle torsdag i et af de mange store malls. Her købte vi blandt andet en masse frugt - i Colombia er der super frodigt og frugterne er store og mange. Jeg kæmper lidt med, at der er koriander i alting, så vi købte så vidt muligt mad jeg kunne være med på.

På vej ud af centreret, undrede det mig at der var så høj musik? Men det er åbenbart helt normalt - lidt offentlig danseundervisning/fælles fest!

Og ja, det er parkeringspladsen i baggrunden!

Bagefter besøgte vi min værstfamilie #3. Pigen er 15, drengen 12 og faren og kæresten er læge og sygeplejerske.

Midt i Tuluá ligger en lille sø, og i midten heri, står et stort træ. William havde peget det ud tidligere på dagen, men ville have at vi tog derhen igen, da der flokkedes med fugle om aftenen. De er der ikke om dagen, men 100vis af hvide fugle flyver dertil om natten. Muy bonita!

Fredagaften sov jeg hos værtsfamilie #2. Værtssøsteren Laura havde en veninde på besøg, og da vi skulle følge hende hjem, rullede en bil op på siden af os.

Her i sad 5 af deres andre veninder og spurgte om vi ikke vil med? En rotarianer siger jo ikke nej, så kort tid efter sad vi 8 piger i en 5-personers bil, med en nyligt fyldt 16årig bag rettet (det er minimumsalderen her) og jeg havde sele på som den eneste - hep hey, høj sydamerikansk musik, latter og så kørte vi ellers Tuluá tyndt, da de ville vise mig byen ;-)

Her sker en vældig masse, familierne er skønne, her er nyt og spændende - men til trods, savner jeg min famile og Danmark. Mateo, der selv har været udvekslingsstudent, endda i Danmark, forstår mig godt, så han tog mig med ind i byen på scooter hvor vi købte is og så på lokale butikker :-)

Mi casa es su casa

Her, i det evigt varme land, mødes jeg (af de enormt åbne og imødekommende mennesker) oftest med ordene "Linda" der betyder smuk (jeg skiller mig bemærkelsesværdigt meget ud med lys hud og blond-ish hår) eller "Mi casa es su casa" der betyder "mit hus er dit hus".

Alle kører på scooter her, der er meget få biler i gaderne i modsætningen til scootere!

Jeg bor på en hovedgade OG med en slags folkeskole på den anden side af gaden, så der er altid meget støjende. Oven i det kører der altid scootere rundt, hestevogne og mit søvn er lettere forstyrret af Jetlag. Men! Søvnen reddes af min bedsteven: blæseren forenden af min seng!

Sengen står på min hems. Resten af værelset er indrettet med de få medbragte ting, der ikke er tøj eller sko (disse er i mit mega høje skab, der kræver en skammel for at nå ;-))

En af værtsgaverne er smukt lavet af min nabo Birgit Winther og hænger i spisestuen. Du kan læse hendes blog her, hvor der bl.a. er et billede af lille tykke mig :-)

Familien Alvis blev rigtig glad for gaverne, her er nogle søde billeder af dem

Norma and William

William

Mateo (Mate)

Rejsen over Atlanten

Mandag sagde jeg farvel til min hverdag, mit hus og mit Danmark, og så kørte vi til København i mens mørket faldt på.

Torsdagen forinden cyklede Arvid, Gustav og jeg fra Ry til Galten for at kramme farfar på gensyn.

Et sidste billede med familien foran huset på Siimvej.

Vi skulle møde i lufthavnen tre timer før afgang, så kl. 4 om morgenen tirsdag stod en træt familien Gammelgaard, klar til at sende mig afsted.

Med 22,6 kg. i kufferten og 8,2 kg. i håndbagagen (rygsækken) holdte jeg mig indenfor kravene ;-)

Efter afskedstårer i lufthavnen og et sidste luftkys begyndte en meget lang rejse.
Flyveturen fra Kastrup til Paris på ca. to timer var en smuttur i forhold til den ti en halv timers rejse over Atlanten, fra Paris til Bogota (hovedstaden i Colombia).
Tiden gik dog, med dårlig fly-mad, flimrende skærm og min nye e-bogslæser som underholdning.
Da vi nærmede os Bogota var klokken en time mere end forventet, og vi havde travlt for at nå hver vores indenrigsfly! Jeg spurgte stewardesserne, med mit bedste Rotary-smil, om vi på nogenmåde kunne komme ud hurtigere, da vi var placeret bagerst. Med lidt små-piger-alene-i-verden-våde-øjne endte vi med at stå klar ved udgangen, da vi gik af flyet. Derefter løb vi gennem lufthavnen, hastede igennem immigration og et farvel til hinanden - kun for at opdage at tidsforskellen ikke er 6 men 7 timer, og vi derfor skulle vente i lufthavnen. Den sidste flyrejse til familierne var vi i tre forskellige fly - jeg sammen med Stine.

En spændt flok i lufthavnen.

Sofie og Stine

Stemningsbillede fra Bogota lufthavn - med bjerge i baggrunden.

Først i det sidste fly ramte det mig, hvad jeg egentligt er hoppet ud i og det var en meget følelsesturbulens time mod Cali. Her mødtes jeg af familien Alvis; Norma, William y Mateo (Mate på 20) der stod med flag og skilt og omfavnede mig med kindkys og knus.

Derefter tog vi ud og spise med værtsfamilie #2, der har en datter, Laura, på 19, og så kom jeg endelig i seng - godt kvæstet efter en lang lang rejse.

På gensyn under sommer solen

De sidste dage har været fyldt med farvel og på gensyn. Jeg er heldig at have en masse fantastiske venner, så for ikke at skulle rejse landet tyndt for at besøge dem alle sammen, havde jeg inviteret til kaffe og (fire slags) kage(r) i min have, med kun tre dage til afrejse.

Solen strålede hele eftermiddagen imens vi spillede i haven og lod aftenen være lun, hvor vi trak op i spejderhytten.

Jeg havde en skøn skøn skøn dag, mange tak til alle der mødte op! Tak for gaver, smil, breve og knus - og ikke mindst tak for kæmpe fælleskram om morgenen. Billederne fra dagen bliver dejlige at kigge på, når jeg savner jer alle det næste års tid!

Jeg fik både lykønskninger, breve og lidt gaver med på vejen. Og et par efterskolefolk havde bagt mig en pandekage-kage :-)

Dansk jord under fødderne - lidt endnu

Her i ugen op til er der selvfølgelig 117 ting, der skal ordnes i sidste øjeblik! Så imens min Skanderborg Gymnasie-klasse er startet i 2.g, render jeg til tandlæge, i banken, i butikker og prøver at pakke mit liv ned i en 23 kg. kuffert og en 10 kg. håndbagage.
I morges vågnede jeg med tanken, "I dag er det min sidste onsdag inden jeg rejser..", og sådan har det være den sidste uges tid - dagene flyver afsted!

Kl. 19.05 på tirsdag lander mit fly i lufthavnen i Cali. Derfra er der omkring en times kørsel til min værtsby, Tulua. Men jeg skal først møde min værstfamilie efter en 18 timers rejse med mellemlanding i både Paris og Bogota. Jeg har været meget i kontakt med dem, så nu bliver det spændende at se dem.

Onsdag aften var mine forældre og jeg til Rotary møde. Axel, der lige er hjemvendt, holdte præsentation af hans år i Ecuador - nabolandet til Colombia. Ved samme lejlighed fik jeg sagt et sidste tak til klubben før afrejse og gav mit løfte på, at jeg sender et postkort ;-)

Ole Mølgaard, min fantastiske counsellor, fik også et sidste farvel knus. 

'Bannere' fra Ry Rotary Klub. De fungerer lidt som udvekslingsstudenternes pins, med at man bytter, ikke med andre udvekslingsstudenter, men med andre klubber.

Jeg synes, at det sidste år er fløjet afsted - og næste år bliver nok ingen undtagelse! Pludselig er der kun en uge - ikke engang - men under en uge til flyet letter. Min mave kan snart ikke rumme flere sommerfugle! 

Afrejsebriefing og forberedelse

Fra d. 6. til d. 8 juli var jeg til Rotarys Afrejsebriefing på Nørgårds Højskole i Bjerringbro.
Weekenden var fyldt med workshops hvor vi blev forberedt med taleteknikker (i forbindelse med kommende foredrag om DK), Facebook brug, kulturchok og meget andet.
Jeg boede på værelse med to andre der skal til Sydamerika, Mette og Sine Ellen, to rigtig søde piger, så nætterne gik med at snakke om alt om værtsfamilier og forventninger. Sine Ellen skal til Mexico, og man kan følge hendes blog her.

Disse tre dejlige damer er mine rejsekammerater til Colombia. Vi er de fire eneste danskere i Colombia 13/14, og skal altså selv skifte fly og fare rundt i verdens lufthavne. Ved min side står Hannah og dernæst Stine og Sofie.

Vi har snakket meget sammen igennem foråret, så det bliver godt med nogle kendte ansigter i flyveren mod et fremmed land :-)

Hannah og Sofie skal desværre bo relativt langt fra mig, men Stine bor i Cali, den nærmeste storby fra hvor jeg bor, ca. en times kørsel.

Nogle dage efter Afrejsebriefing ankom mit visum med posten fra den Colombianske Ambassade i Stockholm - en kæmpe lettelse efter en MASSE besværligt papirarbejde. 

I løbet af sommerferien har jeg forberedt mig så godt som muligt. Jeg har sigtet efter at bruge minimum en halv time på at øve spansk hver dag, på hjemmesiden Duolingo.

Derudover har jeg, med skiftevis min kusine Rikke Gammelgaard og min mors hjælp, lavet mine egne pins. Det er kutyme at bytte pins hver gang man møder en udvekslingsstudent :-)

Vi fik udleveret en pose pins med vikinger og danske flag af Rotary på Afrejsebriefing; jeg ville dog helst lave mine egne. Både fordi det var hyggeligt at fumle med, men specielt fordi der står mit navn på, så udvekslingsstudenterne kan huske hvorfra de har denne pin. Så vi gik i krig med tuscher, klar lak, super lim og sikkerhedsnåle!

Vi fik lavet 128 stks.!

En rigtig rotarianer

Det kommer tæt på. Der er nu under tre måneder; min guarantee form kom med posten tidligere på ugen (jeg kan nu søge visum!) og med posten i dag kom min Rotary blazer!
Den var næsten ikke til at tage af igen - jeg føler mig som en rigtig rotarianer :-)

Og så har jeg fået mail fra min første værtsfamilie; de virker smadder-søde og spørger indtil det ene og det andet! De har allerede fundet mig en spejdergruppe dernede og sendt et link til min kommende skole. Det ser ud til at jeg skal gå i skoleuniform - men så kommer jeg også hurtigere ud af døren om morgenen ;-)
I familien har jeg en bror, der selv har boet i Danmark på udveksling, og mine værtsforældre.
At Mateo, min bror, har været i Danmark, tror jeg bliver en god støtte i starten.

Forældrebriefing

Jeg glædede mig til udveksling. Men efter forældrebriefing kunne tiden ikke gå hurtigt nok!

Den 10. marts var alle distriktets kommende udvekslingsstudenter og deres forældre samlet til forældrebriefing. Det var skønt at høre re-bounds (hjemvendte udvekslingsstudenter) historier, få information og gode råd med på vejen :-) Siden forældrebriefing har jeg fået lyst til at øve en masse spansk!

Tidligt om morgenen, den 20. august, flyver jeg mod Colombia

Hannah fra Horsens skal også rejse til Colombia. Vi har skrevet en del sammen, så det var dejligt endelig at mødes! Vi er blandt de fire eneste - alle piger - der skal til Colombia 13/14

Siden Forældrebriefing har jeg også haft Iván til middag - en udveksling student fra Colombia, der bor i Brædstrup i år. Efter flere timer med fortællinger og beskrivelser mit kommende værtsland, var sommerfuglene i maven mindst fordoblet!