Reaktion på en udlænding

Mit leverpostejfarvede hår ses som det blondeste guldhår på disse breder og sammen med mine blå øjne er jeg tydeligt ikke lokal. Så de har en del spørgsmål - jeg har skrevet de mærkeligste ned..

• Hvor mange børn har du? 
• Ligger Danmark i Kina? 
• Er du diabetiker? "nej? hvorfor tror du det det?" "fordi du altid har sådan en sund sandwich med!" (læs: kantinen sælger kun friture og chips)
• Er han *peger på min værtsfar Wiliam* din mand? 
• Er dit hår farvet?
• Har I Facebook i Danmark?
• Er din næse plastik opereret? "nej, jeg har den fra min mor" "aah, så din mor har betalt?" "NEJ DET ER MIN NÆSE!" (læs: plastikoperationer er meget normale her)
• Hvordan føles sne?
• Bruger I euro? *omregner prisen til euro* "nej nej, vi har vores egne danske kroner" "nå" *omregner til dollars* "nej, vi bruger heller ikke dollars"
• Holder I jul i Danmark? 
• Har I kirker i Danmark?

Mit "blonde" hår tiltrækker som sagt meget opmærksomhed. Til tider kan det føles lidt for chikanerende at gå på gaden, men det er ikke så meget at gøre ved det. 

Jeg mødes dagligt af piften, hujen, råb, "mona!" (blonde), "bonita!" (smukke), mere piften, "hello baby" (med tyk accent) og høje tilråb. 

Men det er også et par guldkorn ind i mellem ;-)

• Du er så smuk at du kun kan være en engel! (på vej hjem fra træning og godt svedig - men tak!)
• Wauw, du er flot. Du er så smuk, så smuk som hende, hvad er det hun hedder.. jo, du er så smuk som Prinsesse Diana af England!

Og min absolutte ynglings:

• "Come on baby light my fire..." (igen, tyk tyk accent - Hannah og jeg kunne ikke lade være med at grine)