
I Tuluá ligger den skønneste park - et mindre paradis, hvor vi tog hen og brugte nogle timer i det kølige vand (tiltrængt i 34 graders varme) og snakkede om alt hvad Colombia har vist os indtil nu, oplevelser, bekymringer og glæder.
En af dagene spiste vi is, kiggede butikker og fór rundt i kæmpe indkøbsmarked med min søde veninde, Abbey, der er fra USA. Læg mærke til de DELIKATE desserter vi propper os med, til max 21 kr. stykket!

De bager ikke i hjemmene her i Colombia. Da både Hannah og jeg holder af at bage - og er pænt trætte af tørt colombiansk brød, gik vi i krig! Det viser sig bare, at ingredienser er svære at få, når ingen bager, og staniolpapir måtte klare jobbet da der intet bagepapir var..
Vi googlede: "hvordan åbner man en dåse uden dåseåbner". Da Google foreslog andre redskaber som hammer eller sten, som vi heller ikke var i besiddelse af, måtte vi lede lidt i køkkenet.

Min familie har TOSSE mange myrer i køkkenet, så for at bollerne kunne hæve i fred, blev de hævet på en skål, der stod i et fad med vand i!

Af en eller anden grund, havde de klassiske fødselsdagsboller en eftersmag af Colombia?
Hannahs tomatbrød blev til gengæld enormt lækkert og er det første sunde brød jeg har smagt i over en måned!
Hannahs tomatbrød blev til gengæld enormt lækkert og er det første sunde brød jeg har smagt i over en måned!

Der har været vægt på det danske ynglings-begreb; hygge. Det har været så let uden sprogbarriere og i stedet med en forståelse om hvorfor vi gør, som vi gør.

Hannah fik ordnet sine negle for første gang ;-) For negle på fødder og hænder koster det under 45 kr. og så fik jeg endda peeling med i prisen!
De sidste billeder vi fik taget sammen, var ved den smukke kirke i Buga, Basilica. Efter fem skønne dage hvor jeg ikke skulle fægte med armene eller gentage mig selv for at nogen forstod mig, tog min dansk-talende veninde med flyet tilbage til Medellin. Jeg er allerede ved at planlægge, hvornår jeg kan besøge hende i storbyen - tak for nogle dage med #kæmpevingerbagud☺☺☺
Ingen kommentarer:
Send en kommentar