Solnedgange er flottere fra en pick-up-truck

William, Norma og jeg kørte en times tid før solnedgang op mod en lille bjergby; en simpel køretur der blev til en skøn aften.
Vi skulle ikke noget specielt, trillede blot igennem byen og videre ud i bjergene for at køre tilbage mod Tuluá. Det gik ikke så stærkt på den bumlede vej, og jeg tænkte, at spørg jeg ikke, får jeg da slet ikke lov. Og til min overraskelse gav min far grønt lys, for at lade mig sidde omme bag i pick-up-trucken!

Himlen blev farvet rød, orange og rosa imens solen gled ned over bjergene og vi bumlede hen ad grusstien. Aftenen var som oftest dejlig lun og cyklister passerede os på mountainbikes.

Da mørket var faldet på, og vi nærmere os et meget fattigt område, var jeg sikker på at jeg ville blive bedt om at sætte mig ind i bilen. Men min far stod blot ud og forklarede mig om området, og så kunne jeg ellers kigge lige ind i de fattigste huse imens vi trillede forbi.
Både skræmmende og ufatteligt, men fra min dejlige plads bag i pick-up-trucken.

Flag, udvekslingsstudenter og Rotary

Første Rotary møde betød også første møde med en masse nye unge mennesker fra hele verden. En dag med udveksling af pins til blazerne, visitkort og historier

Photo by Marieke Sophie Paulus

Her er (størstedelen af) udvekslingsstudenterne i mit distrikt. Vi er primært fra Europa! En dejlig flok, men lidt for mange der snakker tysk ;-)

Dagen før Rotary mødet tog min familie, Hannah og Carina ud til en finca nær byen hvor det skulle holdes. (Læs: en finca er en slags gård eller et sommerhus med have eller frugtplantager, som familier med flere penge på lommen har uden for byerne)

I bilen på vej derhen prøvede vi danskere at huske vores tysk, hvilket fik Carina til at skraldgrine, og så rodede vi ellers godt og grundigt rundt i dansk, tysk, spansk og engelsk. Som min mama sagde "Der er for mange sprog i denne her bil!" Det var så dejligt at have grineflip med nogle piger der forstod en :-)

Tre glade piger klar til at møde de andre udvekslingsstudenter.
Danmark   ☆   Tyskland   ☆  Danmark 

Smiler forlegent imens min søde værtsfamilie fortæller om at have mig boende. De er så dejlige!

Rotary Colombia havde vist glemt at regne ud fra, at de havde med unge mennesker at gøre. Arrangementet startede med 2,5 times præsentation da alle udvekslingsstudenter skulle op, med forældre, og forklare hvordan det var at være her.. Og senere skulle vi høre på Rotarys regler i 3 timer. Så en masse sidden på stole.

..og da vi havde tid til leg, var det endda stoleleg, men, det var virkelig hyggeligt! En slags frugtsalat men på spansk. Masser af grin og sprogvanskeligheder ;-)

De samme glade piger en halv dag senere - og med en masse nye pins

Dansker-flokken: Sophie i Pereira, Stine i Cali, Hannah i Medellin og jeg i Tuluá

Dansker-flokken med den søde amerikanske Abbey i midten. Hun bor også i Tuluá og vi laver en masse sammen. She's the best! 

Marieke fra Tyskland og jeg. Glæder mig allerede til at se hende igen, inden længe i Cali!

Tuluá-flokken: Aldo fra Mexico, mig fra Danmark og Abbey fra USA

Jeg har vendt flaget forkert (igen) men det er "efterår" og jeg smelter, så kan man andet end at smile?

En helt masse danske ord

..er blevet sagt, da jeg har haft dansker-besøg i fem dage, her i Tuluá. Faktisk har kæften knap stået stille på Hannah og jeg siden hun ankom med flyet torsdag formiddag :-)

Hoppende, grinende, smilende, råbende, krammende og dansk-talende gensyn i lufthavnen!

I Tuluá ligger den skønneste park - et mindre paradis, hvor vi tog hen og brugte nogle timer i det kølige vand (tiltrængt i 34 graders varme) og snakkede om alt hvad Colombia har vist os indtil nu, oplevelser, bekymringer og glæder.

En af dagene spiste vi is, kiggede butikker og fór rundt i kæmpe indkøbsmarked med min søde veninde, Abbey, der er fra USA. Læg mærke til de DELIKATE desserter vi propper os med, til max 21 kr. stykket!

De bager ikke i hjemmene her i Colombia. Da både Hannah og jeg holder af at bage - og er pænt trætte af tørt colombiansk brød, gik vi i krig! Det viser sig bare, at ingredienser er svære at få, når ingen bager, og staniolpapir måtte klare jobbet da der intet bagepapir var.. 

Vi googlede: "hvordan åbner man en dåse uden dåseåbner". Da Google foreslog andre redskaber som hammer eller sten, som vi heller ikke var i besiddelse af, måtte vi lede lidt i køkkenet.

Min familie har TOSSE mange myrer i køkkenet, så for at bollerne kunne hæve i fred, blev de hævet på en skål, der stod i et fad med vand i!

Af en eller anden grund, havde de klassiske fødselsdagsboller en eftersmag af Colombia?
Hannahs tomatbrød blev til gengæld enormt lækkert og er det første sunde brød jeg har smagt i over en måned!

Der har været vægt på det danske ynglings-begreb; hygge. Det har været så let uden sprogbarriere og i stedet med en forståelse om hvorfor vi gør, som vi gør. 

Hannah fik ordnet sine negle for første gang ;-) For negle på fødder og hænder koster det under 45 kr. og så fik jeg endda peeling med i prisen!

De sidste billeder vi fik taget sammen, var ved den smukke kirke i Buga, Basilica. Efter fem skønne dage hvor jeg ikke skulle fægte med armene eller gentage mig selv for at nogen forstod mig, tog min dansk-talende veninde med flyet tilbage til Medellin. Jeg er allerede ved at planlægge, hvornår jeg kan besøge hende i storbyen - tak for nogle dage med #kæmpevingerbagud☺☺☺

En fantastisk weekend fyldt med udvekslingsstudenter!

Lørdag var jeg i Zoológico de Cali med nogle skønne udvekslingsstudenter fra Cali og Palmira (byer der ligger en times kørsel fra mig). 

Det var sjovt at se 10 andre der ligesom jeg, altid var med et kamera i hånden, hakkede sig gennem spansk og havde en vandflaske i tasken (så vi ikke besvimer i varmen). Vi er flest fra Europa :-)

Ham her, han er for sej

Hele dagen snakkede vi alle løs og udvekslede historier. En fra Rotaract (de der planlagde det for os) sagde på et tidspunkt "Husk nu også at kigge på dyrene!" da alle havde for travlt med at snakke løs.

Emeline snakker fransk og spansk, det lyder så fint når hun taler!

Dette er det heldigste billede nogensinde! Denne smukke smukke kolibri lod Lea og jeg stå tryllebundet og kigge efter den.. Jeg kunne ikke tage øjnene fra den, for at tage et billede, så pegede bare kameraet i den rigtige retning - hvor heldig har man lov at være?

Fra lørdag til søndag havde jeg Carina fra Tyskland på besøg. Vi snakkede indtil kl. 05 om morgenen, før vi trætte faldt søvn. Søndag var der "el Dia de no carros" (dagen uden biler) i Tuluá, så mine forældre kørte os byen tynd på scootere, for at se alle aktiviterne, der var i byen den dag.

Hun bor kun tyve minutter fra Tuluá, i byen Bug så jeg skal snart besøge hende (og så er der Milka chokolade hjemme ved hende, hahah)

Ved en af aktiviterne var der mulighed for at klatre en smule. Dét har jeg godt nok savnet! Må lige kigge mig om efter en mulighed for at komme på en rigtig klatrevæg eller noget lignende..

Carina bor nær Berlin, så vi har allerede snakket om at besøge hinanden næste år, det var bare så hyggeligt!