Et optog og en optræden

Min skole, Colegio San Francisco, havde fødselsdag og det må man sige blev fejret. Her fejrer skolerne deres fødselsdag hvert år med optog og "åbent hus" arrangement. Så selvom det var et "uinteressant tal" som at fylde 78 år, blev der malet med den helt store pensel.

I ugerne op til har vi øvet optog, lavet dekorationer til skolen, øvet dansenumre og på den måde misset nogle lektioner - jeg klager ikke :-)

Et optog

2 timers farverigt optog igennem byen.

Foto by unknown school-photographer

Sammen med fem andre gik jeg forrest i optoget. Der blev visket mona der betyder blondine, imens vi gik igennem byen, peget og taget billeder. Det var en lun formiddag, men solen stod ikke højt nok til at smelte os, så det var virkelig en god dag.

Nogle af mine bedste venner fra 11. 

De søde piger fra 11. klasse panikkede en anelse da hår og make-up skulle ordnes. "Hendes hud er for lys! Vi har ikke noget pudder der passer til!" Jeg tror de endte med at bruge noget lys øjenskygge i stedet ;-) 

Nogle af mine klassekammerater i optoget.

En optræden

Søndag fra tidlig formiddag til sen aften var der "åbent hus" på skolen. Med både talentkonkurrence, danseoptræden, banko og sceneshow. Her er nogle stemningsbilleder. 

Sammen med en blandet gruppe af 10. og 11. klasse var jeg med i en salsaoptræden. 

Brian og jeg står fint placeret bagerst, og kan måske ikke huske alle trinene, men hvor var det sjovt!

Tryk lige her for at se os danse (link til Youtube.com)

Grib chancen. Jeg er kun udvekslingsstudent en gang, så nogle gange skal tingene bare springes ud i. Jeg deltog i talentshowet med Adele - Rolling in the deep. Helt kønt var det måske ikke, men jeg fik undersøgt om det var noget jeg turde. 

Juan Camillo og jeg

Solnedgange er flottere fra en pick-up-truck

William, Norma og jeg kørte en times tid før solnedgang op mod en lille bjergby; en simpel køretur der blev til en skøn aften.
Vi skulle ikke noget specielt, trillede blot igennem byen og videre ud i bjergene for at køre tilbage mod Tuluá. Det gik ikke så stærkt på den bumlede vej, og jeg tænkte, at spørg jeg ikke, får jeg da slet ikke lov. Og til min overraskelse gav min far grønt lys, for at lade mig sidde omme bag i pick-up-trucken!

Himlen blev farvet rød, orange og rosa imens solen gled ned over bjergene og vi bumlede hen ad grusstien. Aftenen var som oftest dejlig lun og cyklister passerede os på mountainbikes.

Da mørket var faldet på, og vi nærmere os et meget fattigt område, var jeg sikker på at jeg ville blive bedt om at sætte mig ind i bilen. Men min far stod blot ud og forklarede mig om området, og så kunne jeg ellers kigge lige ind i de fattigste huse imens vi trillede forbi.
Både skræmmende og ufatteligt, men fra min dejlige plads bag i pick-up-trucken.

Flag, udvekslingsstudenter og Rotary

Første Rotary møde betød også første møde med en masse nye unge mennesker fra hele verden. En dag med udveksling af pins til blazerne, visitkort og historier

Photo by Marieke Sophie Paulus

Her er (størstedelen af) udvekslingsstudenterne i mit distrikt. Vi er primært fra Europa! En dejlig flok, men lidt for mange der snakker tysk ;-)

Dagen før Rotary mødet tog min familie, Hannah og Carina ud til en finca nær byen hvor det skulle holdes. (Læs: en finca er en slags gård eller et sommerhus med have eller frugtplantager, som familier med flere penge på lommen har uden for byerne)

I bilen på vej derhen prøvede vi danskere at huske vores tysk, hvilket fik Carina til at skraldgrine, og så rodede vi ellers godt og grundigt rundt i dansk, tysk, spansk og engelsk. Som min mama sagde "Der er for mange sprog i denne her bil!" Det var så dejligt at have grineflip med nogle piger der forstod en :-)

Tre glade piger klar til at møde de andre udvekslingsstudenter.
Danmark   ☆   Tyskland   ☆  Danmark 

Smiler forlegent imens min søde værtsfamilie fortæller om at have mig boende. De er så dejlige!

Rotary Colombia havde vist glemt at regne ud fra, at de havde med unge mennesker at gøre. Arrangementet startede med 2,5 times præsentation da alle udvekslingsstudenter skulle op, med forældre, og forklare hvordan det var at være her.. Og senere skulle vi høre på Rotarys regler i 3 timer. Så en masse sidden på stole.

..og da vi havde tid til leg, var det endda stoleleg, men, det var virkelig hyggeligt! En slags frugtsalat men på spansk. Masser af grin og sprogvanskeligheder ;-)

De samme glade piger en halv dag senere - og med en masse nye pins

Dansker-flokken: Sophie i Pereira, Stine i Cali, Hannah i Medellin og jeg i Tuluá

Dansker-flokken med den søde amerikanske Abbey i midten. Hun bor også i Tuluá og vi laver en masse sammen. She's the best! 

Marieke fra Tyskland og jeg. Glæder mig allerede til at se hende igen, inden længe i Cali!

Tuluá-flokken: Aldo fra Mexico, mig fra Danmark og Abbey fra USA

Jeg har vendt flaget forkert (igen) men det er "efterår" og jeg smelter, så kan man andet end at smile?

En helt masse danske ord

..er blevet sagt, da jeg har haft dansker-besøg i fem dage, her i Tuluá. Faktisk har kæften knap stået stille på Hannah og jeg siden hun ankom med flyet torsdag formiddag :-)

Hoppende, grinende, smilende, råbende, krammende og dansk-talende gensyn i lufthavnen!

I Tuluá ligger den skønneste park - et mindre paradis, hvor vi tog hen og brugte nogle timer i det kølige vand (tiltrængt i 34 graders varme) og snakkede om alt hvad Colombia har vist os indtil nu, oplevelser, bekymringer og glæder.

En af dagene spiste vi is, kiggede butikker og fór rundt i kæmpe indkøbsmarked med min søde veninde, Abbey, der er fra USA. Læg mærke til de DELIKATE desserter vi propper os med, til max 21 kr. stykket!

De bager ikke i hjemmene her i Colombia. Da både Hannah og jeg holder af at bage - og er pænt trætte af tørt colombiansk brød, gik vi i krig! Det viser sig bare, at ingredienser er svære at få, når ingen bager, og staniolpapir måtte klare jobbet da der intet bagepapir var.. 

Vi googlede: "hvordan åbner man en dåse uden dåseåbner". Da Google foreslog andre redskaber som hammer eller sten, som vi heller ikke var i besiddelse af, måtte vi lede lidt i køkkenet.

Min familie har TOSSE mange myrer i køkkenet, så for at bollerne kunne hæve i fred, blev de hævet på en skål, der stod i et fad med vand i!

Af en eller anden grund, havde de klassiske fødselsdagsboller en eftersmag af Colombia?
Hannahs tomatbrød blev til gengæld enormt lækkert og er det første sunde brød jeg har smagt i over en måned!

Der har været vægt på det danske ynglings-begreb; hygge. Det har været så let uden sprogbarriere og i stedet med en forståelse om hvorfor vi gør, som vi gør. 

Hannah fik ordnet sine negle for første gang ;-) For negle på fødder og hænder koster det under 45 kr. og så fik jeg endda peeling med i prisen!

De sidste billeder vi fik taget sammen, var ved den smukke kirke i Buga, Basilica. Efter fem skønne dage hvor jeg ikke skulle fægte med armene eller gentage mig selv for at nogen forstod mig, tog min dansk-talende veninde med flyet tilbage til Medellin. Jeg er allerede ved at planlægge, hvornår jeg kan besøge hende i storbyen - tak for nogle dage med #kæmpevingerbagud☺☺☺