Tiden står bestemt ikke stille..

..men flyver afsted, for jeg laver noget nyt og spændende hver dag!
Dette indlæg bliver primært fotos med tilhørende små historier - enjoy :-)

Norma og William blev rigtig glade, da jeg bagte dem pandekager med dansk opskrift (selvfølgelig med et par dl. øl i stedet for mælk - elskede hvordan min værtsmor kiggede lidt mærkeligt på mig før hun tog ud og købte en klassisk colombiansk øl, Poker)

Min søster i familie #3, Mariana og hendes veninde Nicole.

Fin fin pedi- og manicure en torsdageftermiddag. De er alle steder hernede og det koster under 50 kr. at få total-plejet hænder og fødder i en times tid.

Endnu en gang på dejlig dejlig gåtur. Jeg elsker at vandre i de smukke omgivelser!

Vejret gør sjælendt noget halvt her.. når solen skinner er der op imod 35+ grader - når det derimod regner så åbner himlen sig!

Eftermiddag med nogle stykker fra min klasse, 10. De inviterede mig med ud og spise is - rigtig hyggeligt, og dejligt at de tager mig med :-)

Rommi-Q med mine 3. værtsforældre. Søde Yaneth og Chu-chu (Jesus). Bemærk gerne, at jeg kun har én brik tilbage, og vandt runden efter billedet!

Siden jeg lavede pandekager (de var næsten lige så vilde med dem, som jeg er) har de fået den fyrstelige idé altid at have lidt pandekagedej i køleskabet. Og jeg der ellers passer på vægten, men det her er jo for lækkert et sen søndag-morgen syn :-) Danske pandekager og havregrød, colombiansk kaffe og vindruer!

Colombia ser gult!

I disse dage spiller Colombia kvalifikationskampe, og det går ikke stille for sig.
Gaderne og de store indkøbscentre/malls er et menneskehav af gule fodboldtrøjer!
I fredags vandt vi over Eucuador (1-0) og efterfølgende var der dyttende, råbende og glædeligt optog i gennem byens gader. Folkefest, intet mindre.
Jeg så kampen hos en af pigerne fra 11. klasse - søde piger :-)

I går blev det desværre Uruguay der slog os (2-0) men alle var alligevel klædt på til at støtte drengene :-) Vi har forresten en kamp endnu!
Herunder er en masse billeder af den gode (gule) stemning:

Nogle af pigerne fra 11. klasse fra min skole. De er smadder-søde og jeg sidder med dem hvert frikvarter.

Den søde fyr, nr. 10, er landsholdets charmefyr (lidt som vi har/havde Verdens bedste-Bendtner). Det var helt sikker en af grundende til pigernes fodbold-interesse ;-)

Weekend-historier

Det kære sydamerikanske folk er så åbent og dejligt, men - til trods for at mange bruger armbåndsur - er de bestemt ikke punktlige.

Kl. 09 søndag morgen skulle vi bestige et lille bjerg og gerne afsted før solen stod for højt. Kl. 09 var mine tænder børstet, håret sat og tasken pakket så jeg gik ind til mine forældre, der sov. 

Godt og vel kl. 10.20 var vi ude af døren.

Solen stod midt på himlen så det lille bjerg havde ingen skyggeside. Det var rigeligt varmt.

Det er måske den nye Nairo Alexander (læs: 2. plads Tour de France 2013) der kom drønende ned ad bjerget?

Hep hey, og med min by Tuluá i baggrunden nåede vi toppen.
Og det var skønt at tonse op af den sidste skråning - det er længe siden at jeg rigtig har bevæget mig.

'amen her er simpelthent så pænt i Colombia.

Min stolte papa, der klarede turen helt til toppen! Det har været ret revolutionerende for dem at have mig boende. Vi har givet håndslag på, at det ikke er sidste gang vi knokler op af et bjerg, og i ugen drikker vi kun vand, og i weekenderne er det juice uden sukker! (Er du ikke stolt, mor?)

Aftenen forinden var vi til Rotaract møde (et fællesskab ligesom Rotary, men for en yngre klasse).
De skulle have ny præsident, og det gik ikke stille hen! Gaver til og fra begge præsidenter, taler fra begge præsidenter, alle i hvidt, stearinlys og fakler blev kastet på et bål og balloner med påskrevede løfter og håb blev sendt til vejrs!

Til ud på natten var der fest med masser af dans. Selvfølgelig kun spanske/sydamerikanske sange, da rytmerne i de engelske sange er helt forkerte. Hold da op hvor damerne heromkring kan svinge deres hofter, imens min bror, Mateo, lærte mig lidt grundtrin :-)

Dage i Cali

Fra onsdag til lørdag har jeg boet hos min storebror, Mateo, i Cali. Byen er enorm enorm, med mere eller mindre 3 millioner indbyggere, trafikken er vanvittigt og husene står så langt øjet rækker.

En aften tog Mateo og to af hans venner, Samuel og Luis, mig med op til et pizzeria på et bjerg. Synet var vidunderligt! Helt hypnotiserende var det at stirre ud over de milliarder af glimtrende og blinkende lys fra kæmpe byen Cali. Lysene funklede mod en kulsort nattehimmel.

Den ene halvdel er klassisk, skinke og champignon, den anden side væmmes jeg noget over. En slags banan og bacon er simpelthent for underligt på pizza..

På vej ind i byen vinkede politiet os ind til siden. I mange storbyer - min familie oplevede det også i Mexico City for mange år siden - er der hver ugedag 2 endetal på nummerpladerne der ikke må køre ind i byen før efter kl. 20, for at mindske trafikken i byen.
Så i vejkanten tilbragte vi en time - og mindsandten om min 7-kabale for en gang skyld gik op!

Jeg lærte dem også korspillet Olsen. Det er hyggeligt at spille; specielt at lære hinanden spil, da der oftes laves fejl eller man ikke helt fanger reglerne på et nyt sprog, og kan grine sammen af det.
Her spiller vi 'parques', der minder om en mere advanceret version af Ludo.

Om aftenen tog Mateo, hans kæreste Ana Maria og jeg i biografen :-) Vi så 'Now you see me' (The Illusionists) der helt bestemt er et besøg værd. Hov, og så kom jeg til at spise en stor popkorn med smørovertræk, men det smagte bare for lækkert. Jeg vejede op for det ved at tage trapperne i stedet for rulletrapperne på vej ud af biografen..

Trailer: www.youtube.com/watch?v=4OtM9j2lcUA

Mateo og Ana Maria går på samme universitet, og jeg tog med for at opleve det. Universitet er enormt, med kæmpe sportsområde, flere kantiner, en lille sø og store afdelinger til de forskellige uddannelser.
Jeg deltog i engelsk undervisning på et niveau der føltes som 6. klasse i Danmark. De er ikke særlig skarpe til engelsk her og de slik-proppende munde i klasselokalet lærte den dag om forskellige spørgeord.

 

Mateo er skøn, og dagene hos ham har været så hyggelige.
Da vi drønede langs vejene til Tuluá, var det først efter et (mini-feriens 2.) smut forbi MacDriveThrough.

Og sådan spiser man fritter og kører samtidig.