Skolestart: Colegio San Francisco

For godt to uger siden startede jeg i en katolsk privat skole. Billederne kommer først nu, for jeg tænkte, at 'hende den nye' var opmærksomhedstiltrækkende nok uden et kamera - og dét har jeg været!
Når jeg går på gangene kalder de ud fra alle klasser "Hola Sissel!", da alle på skolen kan navnet på hende den lyshårede :-)

Jeg har en uniform til sport (mandag) med hvide tennissko og en hverdags uniform med sorte skole-sko til resten af ugen.
De tilhørende sko var en kamp at finde, da de bestemt ikke er formet efter mine store nordiske tæer. De er ikke for kønne, men de mest komfortable af de jeg prøvede, og jeg skal trods alt gå i disse sko 4 dage om ugen..

 

Jeg ved ikke helt hvad jeg ligner, men pyt, alle går med det, og i det mindste er det ikke en rød uldvest som hos min udvekslingsstudent veninde i Medellín. Pigerne i de helt små klasser ser til gengæld yderst bedårende ud i deres. Dog ser jeg nok lidt træt ud, da timerne starter 06.15.. (vågner lidt over 05)

Mine klassekammerater i 10. klasse. De har taget rigtig godt i mod mig, og de inviterer mig med til en masse om eftermiddagene. Det er så dejligt at de tager mig med :-)

Pigerne (og dreng) fra 11. klasse er hammer-søde og jeg bruger næsten alle frikvarterer sammen med dem. Gracias amigos :-) 

Klods op af den meget katolske skole ligger en stor og flot kirke. Een gang om måneden skal alle klasser ind og høre lidt om Gud, bede, der er mulighed for at komme til skriftestolen og så klapper vi når de noget up-beat salmer spiller. Meget anerledes i øjnene fra en protestant, men jeg fik lov at gå rundt og tage billeder :-)

At starte i skolen har rykket mit spansk 7 mil i den rigtige retning, gjort at jeg kender en masse unge mennesker på min egen alder og givet mig et indblik i den (meget) anerledes skoleform.

Men hold nu op hvor jeg har tegnet meget, foldet origami-sommerfugle og skrevet sangtekster i min notesbog imens de har haft eksamener (det har de 4(!?) gange om året her). Engelsk er så godt som det eneste fag hvor jeg kan følge med, da alle andre lærere kun snakker spansk. Det er noget af en udfordring at kede sig i så mange timer, men allerede efter de første dage efterspurgte jeg alternativer; hver morgen har jeg nu en halv times spanskundervisning med min engelsklærer. Vi læser, laver diktater og snakker spansk. I nogle af hans fri-timer får jeg også undervisning af ham, og når han har engelsk med de små klasser har jeg fået lov at være med.

Selvom enkel engelsk grammatik for mig er en leg, er det en sjov udfordring at skulle forklare det på spansk - og de små studenter er mine største fans ;-)

Tiden står bestemt ikke stille..

..men flyver afsted, for jeg laver noget nyt og spændende hver dag!
Dette indlæg bliver primært fotos med tilhørende små historier - enjoy :-)

Norma og William blev rigtig glade, da jeg bagte dem pandekager med dansk opskrift (selvfølgelig med et par dl. øl i stedet for mælk - elskede hvordan min værtsmor kiggede lidt mærkeligt på mig før hun tog ud og købte en klassisk colombiansk øl, Poker)

Min søster i familie #3, Mariana og hendes veninde Nicole.

Fin fin pedi- og manicure en torsdageftermiddag. De er alle steder hernede og det koster under 50 kr. at få total-plejet hænder og fødder i en times tid.

Endnu en gang på dejlig dejlig gåtur. Jeg elsker at vandre i de smukke omgivelser!

Vejret gør sjælendt noget halvt her.. når solen skinner er der op imod 35+ grader - når det derimod regner så åbner himlen sig!

Eftermiddag med nogle stykker fra min klasse, 10. De inviterede mig med ud og spise is - rigtig hyggeligt, og dejligt at de tager mig med :-)

Rommi-Q med mine 3. værtsforældre. Søde Yaneth og Chu-chu (Jesus). Bemærk gerne, at jeg kun har én brik tilbage, og vandt runden efter billedet!

Siden jeg lavede pandekager (de var næsten lige så vilde med dem, som jeg er) har de fået den fyrstelige idé altid at have lidt pandekagedej i køleskabet. Og jeg der ellers passer på vægten, men det her er jo for lækkert et sen søndag-morgen syn :-) Danske pandekager og havregrød, colombiansk kaffe og vindruer!

Colombia ser gult!

I disse dage spiller Colombia kvalifikationskampe, og det går ikke stille for sig.
Gaderne og de store indkøbscentre/malls er et menneskehav af gule fodboldtrøjer!
I fredags vandt vi over Eucuador (1-0) og efterfølgende var der dyttende, råbende og glædeligt optog i gennem byens gader. Folkefest, intet mindre.
Jeg så kampen hos en af pigerne fra 11. klasse - søde piger :-)

I går blev det desværre Uruguay der slog os (2-0) men alle var alligevel klædt på til at støtte drengene :-) Vi har forresten en kamp endnu!
Herunder er en masse billeder af den gode (gule) stemning:

Nogle af pigerne fra 11. klasse fra min skole. De er smadder-søde og jeg sidder med dem hvert frikvarter.

Den søde fyr, nr. 10, er landsholdets charmefyr (lidt som vi har/havde Verdens bedste-Bendtner). Det var helt sikker en af grundende til pigernes fodbold-interesse ;-)

Weekend-historier

Det kære sydamerikanske folk er så åbent og dejligt, men - til trods for at mange bruger armbåndsur - er de bestemt ikke punktlige.

Kl. 09 søndag morgen skulle vi bestige et lille bjerg og gerne afsted før solen stod for højt. Kl. 09 var mine tænder børstet, håret sat og tasken pakket så jeg gik ind til mine forældre, der sov. 

Godt og vel kl. 10.20 var vi ude af døren.

Solen stod midt på himlen så det lille bjerg havde ingen skyggeside. Det var rigeligt varmt.

Det er måske den nye Nairo Alexander (læs: 2. plads Tour de France 2013) der kom drønende ned ad bjerget?

Hep hey, og med min by Tuluá i baggrunden nåede vi toppen.
Og det var skønt at tonse op af den sidste skråning - det er længe siden at jeg rigtig har bevæget mig.

'amen her er simpelthent så pænt i Colombia.

Min stolte papa, der klarede turen helt til toppen! Det har været ret revolutionerende for dem at have mig boende. Vi har givet håndslag på, at det ikke er sidste gang vi knokler op af et bjerg, og i ugen drikker vi kun vand, og i weekenderne er det juice uden sukker! (Er du ikke stolt, mor?)

Aftenen forinden var vi til Rotaract møde (et fællesskab ligesom Rotary, men for en yngre klasse).
De skulle have ny præsident, og det gik ikke stille hen! Gaver til og fra begge præsidenter, taler fra begge præsidenter, alle i hvidt, stearinlys og fakler blev kastet på et bål og balloner med påskrevede løfter og håb blev sendt til vejrs!

Til ud på natten var der fest med masser af dans. Selvfølgelig kun spanske/sydamerikanske sange, da rytmerne i de engelske sange er helt forkerte. Hold da op hvor damerne heromkring kan svinge deres hofter, imens min bror, Mateo, lærte mig lidt grundtrin :-)