tirsdag den 29. januar 2013

Hvor på landkortet?

Jeg blev taget under vingerne på Ole Mølgaard (der er min CC, Club Counslor). Han gav kyndig hjælp og vejledning, i det at jeg havde fået udleveret en 15 siders formel, der skulle udfyldes.
Månederne efter sommerferien gik med at samle underskrifter fra lægen, tandlægen og diverse; man bliver ikke sendt afsted uden videre!

Derfra kan man så vente. Og vente. Og vente.
Heldigvis er jeg i en rigtig aktiv Rotary klub; de har taget mig med til billedfremvisning af Anders Vindfeldt-Bottkes tur til Australien, get-together i september, hvor jeg mødte en masse søde udvekslingsstudenter, der bor i mit distrikt, og til juleafslutning på Sdr. Ege med god mad og gensyn med folkene bag klubben.

Jeg havde prioriteret fem lande, alle i Sydamerika og alle spansktalende. Men ellers kan man gå og trille tommelfingre i månedsvis, uden at ane hvortil rejsen går.

Lige indtil februar. 

Midt i en matematik test forsvandt al min koncentration fra formler og phytagoras, i det min gmail poppede op med et lille rødt 1 tal.
(Faktisk to, Mikkel havde sendt en mail hvor i der stod "Du skal til POLEN, juhuuuu!")

Mit eventyr kommer til at foregå i Colombia.

Fra henkastet at fortælle folk at jeg skulle til et sted i Sydamerika næste år, kan jeg nu fortælle dem at jeg skal til distrikt 4280 i Colombia i et helt år. Det er virkeligt.
Og ser man bort fra rygter om stofhandel og kidnapning, skulle landet være helt fantastisk!
Tanken er faldet på plads, og små balletdansende feer konkurrerer med sommerfuglene i maven om at fortælle mig hvor fantastisk, det hele bliver!

DSC00289
DSC00191

3 kommentarer:

FieRye sagde ...

Ihh hvor bliver det fedt! Glæder mig til at blive overlæsset med postkort :D <3

Linda sagde ...

du kommer ikke til at fortryde det! er selv pt ude og rejse et år, og det kan klart anbefales at få et pusterum hjemmefra!
håber du får en rigtig god tur!

/ lindapochinda.blogspot.com

Sissel sagde ...

Mange tak Linda!
Er du også afsted med Rotary, eller hvilken organisation har sendt dig på eventyr? :-)

Fie, det er da dig der skal kaste postkort efter mig!